Alfamar er ikke kun et stort strandhotel, men er også et af Algarve kystens største sportskomplekser.

Her findes Atletik stadion, fodbold-, volley- og håndboldbaner, fitness center, swimmingpools etc. Det er svært at tro på, at netop det I ønsker ikke skulle være her. Alfamar bruges ofte af eliteudøvere i starten af året, da temperaturen her er passende. For de grupper der har mange kastere, er dette sted perfekt, da kastere her kan disponere over deres helt eget kasteområde. Desuden findes der et godt terræn for løbere lige i nærheden.