Calella er en velkendt destination for de fleste svømmeklubber i Europa.

Det er en lille spansk by der har ca. 17.000 indbyggere, og den ligger kun 50 km fra fantastiske Barcelona. I Calella findes der et Olympisk 50 m udendørs bassin med 10 baner. Poolen er opvarmet og åbent året rundt. På svømmeanlægget er de spanske mesterskaber blevet afholdt, og flere landshold har benyttet dette anlæg til deres træningslejr. Der er kun 100 meter til den dejlige brede strand der næsten er 3 km. lang. Den gamle bydel i Calella byder på hyggelige stræder og gader, hvor der findes et stort udbud af restauranter og butikker.