Tag med på en rugbyrejse med OLKA Sportsrejser og oplev sportens største kampe og mest klassiske opgør live. En rugbyweekend handler om meget mere end selve kampen – det er stemningen i byen, fyldte stadioner, mægtige nationalsange og den intense kamp, der varer i 80 minutter.

Vi tager dig til nogle af rugbys mest eftertragtede destinationer, hvor Europas bedste landshold mødes i den prestigefyldte Six Nations-turnering. Her kombineres topkampe med levende rugbykultur i byer som London, Dublin og Paris. Du har også mulighed for at rejse til internationale stormøder i World Rugby Nations Championship, hvor verdens bedste landshold mødes på den største scene.

Uanset om du planlægger en weekendtur med venner, en længe ventet rugbyoplevelse eller ønsker at opleve en ny by i forbindelse med en kamp, hjælper vi dig med at sammensætte en komplet rugbyrejse – fra afrejse til kampdag og hele vejen hjem igen.