Sierra Nevada High Altitude Training Centre (CAR) ligger 2320 meter over havet og er Europas førende anlæg til højhøjdetræning.

Anlægget ligger i det sydlige Spanien ca. 30 km fra Granada og ca. 170 km (2 timers kørsel) fra Malaga. Faciliteterne er enorme, og der er træningsmuligheder for både indendørs og udendørs idræt som bl.a. atletik, svømning, cykling, skiløb, brydning, fodbold og basket. Flere landshold og elitesportsfolk fra hele verden har besøgt anlægget.